Governance
Når kvalitet og transparens er vigtigt
Hos Verifi hjælper vi statslige organisationer og større virksomheder med at omsætte data til beslutningskraft på et sikkert og dokumenteret grundlag. Med stærk governance og dyb forretningsforståelse sikrer vi, at jeres BI- og analytics-løsninger både skaber værdi og overholder alle krav.
Vi rådgiver og tager medansvar for at gældende lovgivning er indarbejdet i løsningsdesign, teknologivalg og implementering. Vores sparring og rådgivning er ikke begrænset til tekniske leverancer men omfatter også organisation og forretningsprocesser, hvor det er behovet.
Vi har et holistisk syn på IT-sikkerhed. Etablering og benyttelse af løsningen skal leve op til krav i lovgivningen – uden at spænde ben for innovation og udvikling. Det handler bl.a. om teknologi, organisation og arbejdsgange.
Vores informationssikkerhedspolitik og kontrolpraksis er baseret på mange års erfaring fra implementering og videreudvikling af komplekse og forretningskritiske BI-løsninger hos statslige og større private kunder.
Den årlige ISAE-revision er et vigtigt kvalitetsstempel, som dokumenterer, at vores processer, databehandling og interne kontroller lever op til høje krav inden for governance, risikostyring og compliance.
Revisionen medvirker til, at samarbejdet med Verifi sker på et dokumenteret, sikkert og ansvarligt grundlag. Revisionen skal ses som en naturlig forlængelse af vores øvrige initiativer for at sikre, at Verifi er en betroet og professionel leverandør af avancerede data-, og analytics platforme til både statslige og private kunder.